Altertavlens motiver beskrevet fra oven og nedad

Topfeltet

Her ser vi Kristus med sejrsfanen, som hænger på den karakteristiske ”Agnus Dei”-stav.

”Agnus Dei” er latin for ”Guds lam”, som er Jesus (Joh. 1, 29 og 11,36)

Tværpinden foroven og den røde fanestang, der er farvet af Jesu blod, symboliserer offerlammet.

Men den vedhængte fane er et opstandelsessymbol: sejren over døden,

og i kirkekunsten bærer Jesus aldrig Agnus Dei-staven uden denne fane,

–        ellers er den Johannes Døbers attribut (se længere nede).

Den opstandnes højre hånd peger mod himlen med to fingre – også et sejrstegn.

Tekstfelt

Ære være Gud i det høyeste Luc. Cap 2

(Ære være Gud i det højeste Luk. 2, 14)

Evangelister i træsnit:

De fire evangelister er afbildet med deres sædvanlige attributter, som er inspireret af profeten Ezekiels vision (Ez 1, 5-10) af vingede væsener

Matthæus

Matthæus har et menneske som attribut – her lidt usædvanligt en kvinde med en salvekrukke.

Hendes vinger er ganske små og gemt på bagsiden, så den almindelige fejltolkning af mennesket som ”en engel” frister ikke her.

Matthæusevangeliet begynder med Jesu menneskelige stamtavle

Markus

Markus har en løve som attribut.

Løven har tydelige vinger, hvad der passer med Ezekiels tekst, men i kirkekunsten er det lidt usædvanligt.

Markusevangeliet begynder med Johannes Døber, som ”råber i ørkenen”.

Der hører man normalt løvebrøl

Lukas

Lukas har en okse som attribut.

Han står her på en okse med vinger.

Oksen gengives ofte uden vinger, men her er de med som i synet.

Lukasevangeliet begynder i templet, hvor oksen er et offerdyr og kapitel 2 fortsætter ”i det lave”, i stalden, hvor oksen også træffes

Johannes

Johannes har en ørn bag sig som attribut..

Ørnen regnes for den fugl, der flyver højest mod himlen og er samtidig en stærk fugl, så den er et symbol på Gud.

Den har naturligvis vinger.

Johannesevangeliet begynder med Ordet, som er hos Gud og ER Gud.

De centrale billedfelter:

Moses

Moses står med lovens tavler.Han bærer desuden sin stav, som flere gange har en vigtig rolle i hans virke (den bliver til en slange foran Farao, den deler der Røde Hav og den slår vand af klippen).

Moses peger nedad – på Loven, som er grundlaget for Evangeliet

Golgata

Golgata betyder ”hovedskalssted”, og det markeres ofte som her med et kranium ved korsets fod..

Kunstneren har givet Jesus et unormalt stort lændeklæde med flagrende folder for at give fylde i de store flader under korsarmene..

På pendanten i domkirken er klædet meget mindre, men i stedet er et malet landskab antydet i baggrunden

Johannes Døber

'Johannes er vist barfodet og i pjalter.'Han bærer sin traditionelle attribut, Agnus Dei-staven med tværpind (se topfeltet).'

Johannes’ stav er ikke blodig, og han bærer den snarere som en vandringsstav – men den skal henvise til Jesus, som han også peger på med højre hånd..

Bundfeltet

Den sidste nadver

Situationen er vist lige efter, at Jesus har sagt: ”En af jer vil forråde mig” (Matt 26, 21).

 Disciplene kikker overraskede og mistroiske på hinanden,

undtagen Judas, som ser lige ud og knuger om pengeposen forrest til venstre.