Erhvervelse af gravsted:
Gravstedsret har alle, der bor eller har boet i Sønderup eller Suldrup sogne
– eller har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården.
Erhvervelse af gravsted er gratis for folkekirkemedlemmer.
Henvendelse om erhvervelse af et gravsted rettes til graveren.
Vær opmærksom på, at der er forskellige regler for gravstedets indretning,
herunder hvilke mindesmærker der må stå på gravstedet for forskellige typer gravsteder:
kistegrave, urnegrave og plænebegravelse.
Tal med graveren om dette ved bestilling af gravsted.
Gravstedsretten overdrages for en periode, der er lig med fredningstiden.
I fredningstiden skal graven ligge urørt.
Dog kan der ved bestilling af gravstedet reserveres plads til en ekstra kiste eller urne i samme gravsted.
Fredningstiden
er
|
|
i Sønderup |
i Suldrup |
|
for kistegravsteder |
25 år |
20 år |
|
for urnegravsteder |
15 år |
10 år |
Gravstedsretten kan forlænges efter aftale med graver eller
kirkeværge.
Vedligeholdelse af gravsteder:
Gravstedets ejer har pligt til at sørge for, at gravstedet er i pæn og
velholdt stand.
Både Suldrup og Sønderup kirkegårde har karakter af traditionelle landsbykirkegårde
og vedligeholder dette indtryk. Derfor er pyntning med legetøj, plasticgenstande m.v. ikke tilladt,
og der er faste regler for udseendet af hække omkring gravstederne.
Der er links til de fuldstændige kirkegårdsvedtægter herunder.
Kirkegårdsvedtægt
for Sønderup Kirkegårdsvedtægt
for Suldrup
Regulativ for Suldrup kirkegård, afd. øst
Renholdelse samt andre ydelser på gravstedet kan overlades til kirkegården mod vedtægtsmæssig betaling.
Aftalen kan laves som en løbende aftale, hvor der
betales forud et år ad gangen
eller som en legataftale, hvor der indbetales et beløb for hele
fredningsperioden.
Aftaler om gravsteder:
Aftaler vedrørende gravsted og vedligeholdelse kan ske til kirkens graver eller kirkeværge.
Nedlagte gravsteder:
Når fredningstiden for et gravsted er udløbet, og brugsretten ikke fornyes, går dette tilbage til kirkegården.
Dog har gravstedets ejer ret til inden for 4 uger at fjerne gravminder.
Kirkeværgen retter henvendelse herom.
Gravminder, der ikke fjernes inden for fristen, er derefter kirkegårdens ejendom.
Retur til ”Dødsfald - begravelse”